Om Costa del Sol image
Disse sider er tilegnet Costa del Sol - eller Solkysten på dansk.

Costa del Sol er en over 200 kilometer lang kyststrækning i den skønne, sydspanske region Andalusien.

Costa del Sol er en elsket feriedestination for danskerne, der i mange år har valfartet til området, Det er også af de mest populære rejsemål i hele Europa. Og det er der mange gode grunde til:
Et vidunderligt klima, der med 320 solskinsdage om året ikke fåes bedre i hele Europa, er selvfølgelig en god grund i sig selv. Overalt på Costa del Sol finder man fantastiske sandstrande, der indbyder til mange dejlige timer i Middelhavet.

Omfattende sports- og fritidsfaciliteter - ikke mindst de fantastiske golfbaner, afslappet atmosfære og fremragende mad har også medvirket til at give Costa del Sol en førende rolle som favoritdestination for feriegæster fra hele Europa.
Golfbanerne på Costa del Sol er velplejede, og der er mange af dem - vejret på Costa del Sol er så behageligt, at man spiller golf året ud. Og det andalusiske køkken er anerkendt som værende noget af det ypperste som Spanien kan byde på.

Costa del Sol har alt hvad hjertet begærer. Uanset om man er på udkig efter badeferie, rejser med kulturelle oplevelser og seværdigheder, gastronomi af høj klasse eller rejser med aktiviteter som f.eks golf - så har Costa del Sol det du søger.

Området har masser af idylliske og autentiske spanske bjergbyer, katedraler og mauriske slotte, og det er også nemt at komme på udflugter til steder som Gibraltar, Granada, Sevilla og Ronda.

Det er altså ikke så mystisk, at Costa del Sol er en elsket feriedestination. Om sommeren er der nærmest "dansker-kolonier" i flere af områderne på Costa del Sol. Uden for feriesæsonen er Costa del Sol stadig rigtigt velbesøgt af danskere. Solskinsøen er den helt store favorit blandt seniorer, som både har muligederne og tiden til at komme væk fra det danske klima i de kolde, mørke måneder. Langtidsrejser til Costa del Sol er således en bestseller på området seniorrejser, oplyses blandt andet af selskabet Hjerting Rejser, som netop er specialister inden for langtidsrejser og singlerejser for seniorer.

I vores blog om Costa del Sol vil vi løbende beskrive nogle af de skønneste områder på Costa del Sol. Fra solkystens hovedstad Malaga, til Torremolinos og idylliske Nerja.

Vi vil også give tips og anbefalinger til specifikke attraktioner, oplevelser med mere over hele Costa del Sol.
















.
I BUILT MY SITE FOR FREE USING